Pressemeddelelse:

Ny markedsleder

Med det strategiske samarbejde mellem TACK og LADEGAARD skabes en ny markedsleder, der sikrer kunderne den stærkeste og bredeste palette af salgs-, service- og ledelsesuddannelser. Sammen anvender TACK og LADEGAARD de mest moderne læringsmetoder og råder over Nordens bedste instruktørkorps – og som de eneste, kan de to virksomheder sammen levere stærk international træning i hele Norden og i resten af verden. I alt dækkes 47 lande og 30 sprog.

TACK og LADEGAARD har igennem en årrække hver især udviklet danske og internationale virksomheder indenfor salg, service og ledelse. Med samarbejdet får kunderne nu det bedste fra de to erfarne trænings- og konsulenthuse. Bla. en yderst veldokumenteret platform inden for Blended Learning og den største åbne kursuspakke på det danske marked.

Kunderne ud af finanskrisen

Efter 2008 har danske og europæiske virksomheder haft fokus på at optimere processer. Men efterhånden som de fleste virksomheder har gjort sig mere med ’lean’, begynder mange også at tænke mere offensivt og med et fokus på toplinjen.

”Det er en klar tendens, at uddannelse ikke handler om at købe aflad, men i stedet om at bibringe hele organisationen reel kompetence. Det skal være målbart, og det skal give resultater”, siger Jens Dalgaard, ejeren af TACK International A/S

Målbare og fleksible uddannelser

I et skiftende marked stiller virksomhederne nu større krav og forventer væsentligt mere af deres investering i medarbejdernes udvikling.

”Uddannelse skal nu i endnu højere grad være fleksibelt og direkte målbart. Som kunde vil du derfor få mulighed for at arbejde med uddannelsesforløb, der er meritgivende og styrker dine medarbejderes profil og kompetencer markant. Det fleksible betyder også, at uddannelsen skal kunne knyttes til hverdagen. Her er det vigtigt, at den enkelte medarbejder oplever, at det tillærte hurtigt kan benyttes, så medarbejderen og chefen effektivt kan koble uddannelsen til de resultater virksomheden skal opnå,” siger Jens Ladegaard, stifter af LADEGAARD A/S.

International erfaring

Mange virksomheder har salgsstyrker, der går på tværs af landegrænser. Når disse virksomheder ønsker én løsning til hele organisationen er det ekstra vigtigt at have en samarbejdspartner der kan tage et tværgående ansvar. 

”Hvis du arbejder konsekvent med altid at have en fælles referenceramme - på tværs af din organisation - sikrer du dig en væsentlig lettere implementering af de kompetencer din organisation ønsker at udvikle. Sammen kan TACK og LADEGAARD netop levere den lokale træning der skal til - og det i det meste af verden med internationale koncepter”, fortæller Jens Dalgaard,

Ringen er sluttet

Jens Ladegaard startede som instruktør i TACK tilbage i 1976. Dermed kan man sige, at ringen sluttes med det nye samarbejde.

”TACK’s tanker om salgstræning ligger i mit blod. De to virksomheder deler DNA, og det er vores klare opgave, at sikre vores kunder den bedste uddannelse gennem den stærkeste instruktørstyrke i Norden.”, slutter Jens Ladegaard. 

Download pressemeddelelsen som pdf her.

Nærmere oplysninger:

  • Michael von Essen-Müller, Head of External Relations, TACK International A/S, mes@tack.dk, +45 29855929
  • Thomas Ladegaard, adm. direktør, LADEGAARD A/S, thomas@ladegaard.as, + 45 26 81 65 66
  • Jens Dalgaard, adm. direktør, TACK International A/S, JD@tack.dk, +45 20606050
  • Jens Ladegaard, LADEGAARD A/S, jens@ladegaard.as, +45 20 72 48 00

Med Blended Learning fra LADEGAARD A/S har du mange muligheder. Din træning og udvikling går fra at være en event til at blive en proces med konsekvens.

 

Læs mere om Blended Learning

Med Blended Learning fra LADEGAARD A/S har du mange muligheder. Din træning og udvikling går fra at være en event til at blive en proces med konsekvens.

 

Læs mere om Blended Learning

Top