Lær at udarbejde en sælgende PowerPoint præsentation. Dette kursus kan også bygges sammen med Nøglen til det gode salg eller Nøglen til god ledelse.
De fleste kender godt PowerPoints grundlæggende funktioner, men de færreste ved, hvordan man effektivt kommunikerer med PowerPoint. Det får du chancen for nu.
Nøglen til den gode PowerPoint-præsentation giver dig indsigt i, hvordan du mest effektivt når dit publikum med interessante, skarpe og ikke mindst effektive præsentationer, hvad enten du selv leverer præsentationerne eller udarbejder dem for andre.
Du får indsigt i state-of-the-art PowerPoint-viden, som du straks efter kurset kan anvende til at opnå markant større gennemslagskraft med dine præsentationer. Allerede efter første kursusdag har du redskaber til at udarbejde helt anderledes præsentationer end tidligere, og du vil opleve, hvordan du bedre kan fange tilskuernes interesse og få dit budskab igennem på en mere effektiv vis.