Krav til succes i 2012 – lav selv et salgseftersyn

Dronningen gør det… statsministeren gør det… Mange virksomheder sætter i forbindelse med årsskiftet også nye mål og krav til sig selv, for at blive fremtidens vindere.

De fleste professionelle virksomheder har med bestyrelse og direktion fastlagt strategien for de kommende år. Den kan både være ambitiøs og visionær. Kunsten er at få disse handleplaner implementeret i organisationen, så alle forstår, hvilken rolle de skal spille på et vindende team – ikke blot i overskrifter - men i dagligdagen.

Derfor er det klogt også at give hele ens afsætning et eftersyn, for at få øget indtjening, reduceret omkostningerne og arbejdet med de rigtige kunder fremover.

Hos LADEGAARD A/S møder vi hvert år flere tusinde sælgere på kurser og foredrag, workshops mm. Der var en klar tendens i 2011, som vil fortsætte i 2012 og årene fremover: Der er ingen fripladser længere! Der kræves resultater, hver dag.

Besøgsvennen som passede en bestemt kundekreds og farmeren, der kun tænkte på at opbygge relationer til eksisterende kunder, er på retur. Nu er det hunter-typen som virksomheden efterspørger, der både kan gennemføre kanvassalg på en høj, professionel måde, passe sin eksisterende kundekreds og hele tiden se nye muligheder for kunderne. Her har vi nøglen til fremtidig vækst.

Det er ikke nok at have branchekundskab - det er et fundament. Det er de rigtige holdninger, der bliver gjort til daglig handling, der skaffer virksomhederne de resultater, som deres produkt og position fortjener.

Den gode nyhed er, at disse typer heldigvis findes. De er en efterspurgt race, for den, der kan leve op til disse krav, vil altid have et godt og vellønnet job. 

Engang var jeg personligt af den opfattelse, at kunne man lære nogle begavede mennesker noget om salgsteknik, så ville den hellige grav være velforvaret, men jeg tog fejl. Udelukkende at udstyre mennesker med den rigtige teknik, er som at give et barn en seksløber, der er ladt. Vi skal kun bruge krudtet på de rigtige kunder. Det er dem, der er rentable, og vi skal ikke bare skyde løs og håbe på, at vi rammer.

For at få held med salget i årene fremover kræver det, at man tænker udefra og ind, og stiller sig selv det spørgsmål: Ville du have besøg af en af dine sælgere, og i så fald, hvorfor så det - eller hvorfor ikke? Det er altid et godt udgangspunkt.

For at gøre det let for dig, kan du gratis hente to skemaer, så du kan lave dit eget salgseftersyn:

Held og lykke med salget i 2012.

De bedste hilsner

LADEGAARD A/S
Jens Ladegaard

Mobil: 20 72 48 00
jens@ladegaard.as

Top