Artikel og interview bringes i Jobzonens blad På Jobbet
Når du investerer i udvikling af en medarbejderne, så skal den investering også give resultat i form af en positivt ændret adfærd i hverdagen.
Men for at få succes med investeringen i de ansatte, så er det helt afgørende, at læringen og træningen integreres i virkelighedens problemstillinger. Derfor er der brug for mere fleksible, individuelle og effektive uddannelsestilbud, udtaler Jens Ladegaard som er direktør i kursusvirksomheden Ladegaard A/S.
"Amerikanerne kalder det "blended learning", når man kombinerer e-learning og traditionelle tilstedeværelseskurser. Hos Ladegaard kalder vi det indlysende sund fornuft, når det bedste fra de to undervisningsformer kombineres i et sammenhængende og sammentænkt forløb," smiler Jens Ladegaard.
"Vi havde udviklet træningsværktøjet Blended Learning forløb, længe før nogen kendte det amerikanske ord for det. Vi har altid ment, at hvis man tog alle fordele fra e-learning og kombinerede dem med alle fordele fra traditionelle tilstedeværelseskurser, så måtte det være bedre og mere effektivt. Ikke mindst hvis man formår at sammensætte det som et gennemtænkt læringsforløb."
- Resultaterne fra vores Blended Learning har været overvældende. Grunden til dette er, at deltagerne kan udvikle sig selv, når de har tid, på det niveau de er. Og hele tiden gennem udvikling og træning sikre sig endnu bedre resultater i fremtiden. En af vores kunder siger eksempelvis om Blended Learning: "Blended Learning giver os de ekstra marginaler, der skal til."
Så ved at tilbyde jeres ansatte Blended Learning, kan I tage det første skridt til en udvikling af jeres vigtigste ressource, medarbejderne, på en ny og anderledes måde, der matcher fremtidens krav til træning.
Mindre virksomheder har ingen planer for udvikling
Direktøren fra Ladegaard A/S fortsætter: "Som oftest oplever vi, at det er de store og veletablerede virksomheder med en personale- og udviklingspolitik, der henvender sig. Det kan vi naturligvis glæde os over, men inderst inde er det ærgerligt, at små og mellemstore virksomheder ikke har planer for udvikling af det vigtigste, de har, nemlig de menneskelige ressourcer. Det vigtigste er, selv i en mindre virksomhed, medarbejdernes trivsel og udvikling."
Groft kan man sige, at der findes tre typer virksomheder:
· Dem der får noget til at ske.
· Dem der ser på det sker.
· Dem der undrer sig over, hvad var det lige, der skete.
Virksomheder i den første kategori har en klar opfattelse af deres mission, og succes starter altid indefra. Så alt hvad en virksomhed gør og siger, bør underbygge dens mission, eller sagt mere populært: "Hvad gør virksomheden for hvem"?
Virksomhederne "glemmer" ofte at missionen skal virke styrkende og give succes både for virksomheden selv og for medarbejderne.
Medarbejderne skal ikke blot forstå virksomhedens mission. De skal være identiske med den, så der skabes et team med fælles mål. Og den opgave bliver desværre sjældent implementeret. Derfor vil fremtidens virksomheder skulle bruge flere nødvendige ressourcer på træning og intern markedsføring som en naturlig del af deres uddannelsesbudget.Der er et kæmpesvælg mellem mange virksomheders strategiske planer og den praktiske virkeliggørelse af disse. Der mangler først og fremmest intern markedsføring og træning. Den barske sandhed er nemlig at det går lige præcist så godt i virksomheden som dine medarbejdere vil.
Erkendelse af nuværende position
Så ledelse og medarbejdere skal bringes i en tilstand, så de er villige til - og i stand til - at forandre/ styre virksomheden mod dens fastsatte mål og mission.En tilstand der via intern markedsføring og træning skal medvirke til, at man på en gang erkender sin nuværende position samt sit ønske om at flytte sig, også forholdsmæssigt.Vi vil alle sammen have udvikling for vores virksomhed og medarbejdere og ved godt, at det kræver forandring.
Som Jens Ladegaard afslutter sit interview:"Et gammelt kinesisk ordsprog siger: Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn og håber på det går over, mens andre bygger vindmøller og bruger forandringens vinde på en positiv og konstruktiv måde."
Billedtekst Jens Ladegaard, Direktør i Ladegaard A/S: "Det er ærgerligt, at små og mellemstore virksomheder ikke har planer for udvikling af de menneskelige ressourcer, da det gælder for alle virksomheder at sætte fokus på uddannelse. Husk - resultater skabes ikke af tilfældigheder."
Fakta:
· I dag træner mere end 20.000 personer i Danmark med Blended Learning udviklet af Ladegaard A/S.
· Læs mere om Blended Learning
En stor amerikansk undersøgelse viser, at kombinationen af e-learning og tilstedeværelseskurser (Blended Learning), er den mest effektive læringsform, når en virksomheds medarbejdere skal udvikles og lære nyt.
Undersøgelsen "The Thomson Job Impact Study" er foretaget af Netg, en af de store spillere på det amerikanske marked for personaleudvikling- og uddannelse, med deltagelse af både offentlige institutioner og private virksomheder. Resultaterne er markante og meget klare. Undersøgelsen viser nemlig, at kursisterne scorer næsten 50 % højere i job-effektivitet efter et Blended Learning forløb sammenlignet med ren e-learning eller tilstedeværelseskurser.