
Thomas Ladegaard er direktør og partner i LADEGAARD A/S med hovedansvar for udvikling af e-læring og Blended Learning forløb. Det vil sige, at Thomas Ladegaard har ansvaret for at samle de tråde, der gør Blended Learning til et konkret redskab i din virksomheds løbende udvikling og træning.
I sommeren 2000 etablerede han sammen med Jens Ladegaard og Mads Vangsø selskabet Svifnik A/S, der fokuserede på opfølgning og træning på nettet. I 2005 blev Svifnik en del af LADEGAARD A/S. Fusionen var helt naturlig, da vi kunne konstatere, at den mest effektive læring for vores kunder kom med Blended Learning.
Siden har Thomas Ladegaard bl.a. arbejdet på udviklingen af Nøglen til det gode salg og Nøglen til god ledelse, ligesom han står bag de succesrige løsninger på www.bilkaskolen.dk, www.evacollege.dk og www.sonyversity.dk.
Thomas Ladegaard er uddannet indenfor kommunikation og har arbejdet med formidling gennem interaktive medier stort set lige så længe, der er noget, der har heddet Internettet.
Thomas Ladegaard er oprindeligt uddannet bankrådgiver og arbejdede i en årrække som investeringsrådgiver. Thomas har altid brændt for kommunikation og formidling, og besluttede derfor at læse kommunikation, filosofi og samfundsfag og blev cand. comm. Og ja, Thomas Ladegaard er arveligt belastet som søn af Jens Ladegaard!
Thomas Ladegaard er også forfatter til bøgerne "Mordet på JFK - 40 år efter" fra 2003 og "Bolsjedrenge og jernhårde ladies" fra 2006. Han har derudover medvirket i antologier, og du kan møde ham som blogger om alt mellem himmel og jord på www.thomasladegaard.dk.
