§ 1
Ved aflysning eller udskydelse af konsulent- og/eller seminar/workshop-aktiviteter gælder følgende medmindre andet særskilt er aftalt:
1.1. Ved kundens aflysning eller udskydelse af det aftalte arrangement mellem 90 og 30 dage før det aftalte gennemførselstidspunkt betaler kunden 25 % af det aftalte honorar.
1.2. Ved aflysning eller udskydelse af det aftalte arrangement mellem 29 og 15 dage før det aftalte gennemførselstidspunkt betaler kunden 50 % af det aftalte honorar.
1.3. Ved aflysning eller udskydelse af det aftalte arrangement senere end 15 dage før det aftalte gennemførselstidspunkt er kunden pligtig til at betale det fulde, aftalte honorar.
§ 2
2.1. Såfremt den konsulent, der står for et bestemt arrangement, ikke kan gennemføre dette på grund af sygdom, kan LADEGAARD A/S aflyse dette arrangement. Såfremt det er praktisk muligt, vil LADEGAARD A/S tilbyde at en anden konsulent gennemfører det aftalte arrangement.
2.2. Såfremt et arrangement aflyses på grund af konsulentens sygdom eller force majeure, kan kunden ikke gøre krav gældende mod LADEGAARD A/S, hverken i form af erstatningskrav eller positiv opfyldelsesinteresse.
2.3. Som force majeure anses ifølge dansk ret pludselig sygdom, arbejdskonflikt, offentlige restriktioner m.v.
2.4. Uanset det ovenfor anførte kan LADEGAARD A/S ikke gøres ansvarlig for direkte eller afledte tab.
§ 3
3.1. Betalingsbetingelser hos LADEGAARD A/S er, at sammen med ordrebekræftelsen, der indeholder alle relevante data, modtager kunden en faktura, som skal betales senest 8 dage inden kursusstart.
3.2. Når kunden køber Blended Learning udviklingspakker, som typisk sendes frem til deltagerne 30 dage før kursusstart, modtager kunden en faktura, som betales netto kontant og inden træningen på nettet går i gang.
3.3. Ved åbne salgs-, service- og lederkurser, modtager kunden en bekræftelse med dato, tidspunkt og sted m.v. samt en faktura, som er forfalden til betaling. Når beløbet er betalt, sender LADEGAARD A/S udviklingspakken, indeholdende kodeord, password, leksikon og CD m.v.
3.4. Ved overskridelse af betalingsfristen beregnes 1% i rente pr. måned.
§ 4
4.1. rettigheder til skriftlige materialer tilhører LADEGAARD A/S. Alt materiale, udarbejdet af LADEGAARD A/S, er beskyttet i henhold til ophavsret- og markedsføringsloven, hvorfor kopiering, mekanisk, fotografisk og anden gengivelse samt eftergørelse af skriftligt materiale eller dele heraf, ikke er tilladt, medmindre dette er aftalt med LADEGAARD A/S.
4.2. Ved køb af en Blended Learning udviklingspakke medfølger automatisk et års abonnement til web-træningen på www.detgodesalg.dk, www.godservice.nu eller www.godledelse.dk. Abonnementet forlænges automatisk ved kalenderårets start og kan opsiges skriftligt med tre måneders varsel til LADEGAARD A/S.
