Berlingske

Sådan bruger Berlingske Lokalaviser Nøglen til det gode salg:

Videndeling og uddannelse på intranet hos Berlingske Lokalaviser

Der er igennem tiderne opbygget mange forskellige strukturer for lagring af informationer og truffet mange valg af hvilke værktøjer, der skal anvendes til at behandle og dele information elektronisk i virksomhederne.

I Berlingske Lokalviser deles viden, informationer og succeser via et intranet, hvor målet at give medarbejderne en samlet og hurtig adgang til den viden og de redskaber, de hver især skal bruge for at løse deres daglige opgaver og samarbejde effektivt. Berlingske Lokalvisers intranet understøtter og integrerer bl.a.:

·                        Kommunikation

·                        Samarbejde

·                        Online-uddannelse

Online-uddannelse - Salgstræning på nettet

I efteråret har Berlingske Lokalaviser i følge direltør Svein Gilbu haft "bragende succes" med salgstræning via LADEGAARD A/S' koncept Nøglen til det gode salg. Alle mediechefer og konsulenter har i oktober måned været med til at prøve et nyt indlæringskoncept: Blended Learning. Konceptet er baseret på:

1.      Bog, CD og træning på internettet, hvor kursisten træner via intranettet/bog/CD før kursus

2.      Tilstedeværelse på kursus

3.      Individuel træning og eksamen på internettet efter kurset.

Store koncerner som ISS, har også begejstret fortalt om de mange fordele, som opnås ved denne form for træning. Sælgeren kan træne på jobbet og få feedback ved at løse opgaver på nettet. Når sælgeren så er på kursus i en face-to-face situation, øges indlæringen og fastholdes betydelig bedre, ved at træningen fortsætter efterfølgende hjemme eller i virksomheden via internettet.

Direktør Svein Gilbu siger:

"Salgstræningen hos Berlingske Lokalviser bliver således understøttet af, at alle sælgere har fået et eksemplar af det største opslagsværk, som findes inden for salgstræning Nøglen til det gode salg, udviklet af LADEGAARD A/S. Træningen kan også foregå i bilen på vej ud til kunden via CD, hvor de vigtigste salgsteknikker er fortalt på en meget humoristisk måde. En CD med mange indlysende sandheder om salget, som også kan bruges også i andre sammenhænge end salg."

Svein Gilbu siger om den efterfølgende træning:

"Træning fortsætter ind i 2006 suppleret med individuel træning på nettet, eksamen samt opfølgningsmøder på avisen og med egen chef. Alt i alt giver intranettet og træning via nettet os nogle unikke muligheder for deling af viden og uddannelse."

Top